Dagsorden til skolebestyrelsesmødet på Holmegaardskolen

Tirsdag, den 14.03.2017, klokken 19:00-21:00

STED: Afd. Fensmark, Villavej 2, 4684 Holmegaard

Til stede: Gerd Østergaard, Sisse Vang Christensen, Marianne Fanefjord, Thomas Jensen, Lone Brandt Kristensen, Tanja Jakobsen, Kim Steen, Jesper Nielsen, Søren Alrø Spangsby, Jørgen Wilms, Ditte-Lene Paustian, Dan Kristoffersen, Betina Jørgensen, Rasmus Løwenstein, Emil Birkebæk, Julius Brix Lerche

Fraværende:

Afbud:

Referat: Betina Ploug Jørgensen Punkt

Referat

Sag 81 / 20 min / Alle

Orientering

 Formand

 Bestyrelsesmedlemmer

 Personalet

 Elevrået

 Ledelsen

Sag 82 / 15 min / JRW – bilag følger

Økonomi

 Status påået

Sag 83 / 20 min / JRW – 1 bilag

Kvalitetsrapport

Sag 84 / 20 min / Alle

Mylocker – skabe i Gl. Afdeling

Sag 85 / 10 min / TJ og JRW – bilag følger

Nyhedsbrev

Sag 86 / 20 min / alle – 2 bilag

Principper

Princip N – tosprogede elever

Princip E - klassedannelse

Sag 87 / 5 min / alle – 1 bilag

Skolebestyrelsens forretningsorden

 Vedrøende punkt 11 i forretningsordenen

Sag 87 / 10 min / Alle

Eventuelt

 

 

Bilag til sag nr. 83:

Næstved Kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport

2016 

Indhold

Næstved Kommunes skolevæsen .................................................................................. 1

Kvalitetsrapport .......................................................................................................... 1

2016 ......................................................................................................................... 1

1. Indledning ................................................................................................................ 1

2. Sammenfattende helhedsvurdering .............................................................................. 2

2.1 Overordnede indsatser på området .......................................................................... 3

3. Mål og resultatmål ..................................................................................................... 4

3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål ................................................ 5

4. Resultatoplysninger ................................................................................................... 6

4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver ............................................................. 6

4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference ................................................... 10

4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik ........................... 12

4.4 Nationale test ..................................................................................................... 14

7. Elevfravær .............................................................................................................. 15

8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse ...................................................... 17

9. Obligatorisk trivselsmåling ........................................................................................ 21

10. Inklusion............................................................................................................... 24

11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning .......................................................... 25

12. Kompetencedækning .............................................................................................. 25

13. Vurdering af de enkelte skoler ................................................................................. 30

Center for Uddannelses vurdering af Ellebækskolen 6/12 - 2016 ..................................... 32

Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen 14/12 - 2016 ..................................... 34

Center for Uddannelses vurdering af Holmegaardskolen 30/11 - 2016 ............................ 36

Center for Uddannelses vurdering af Kobberbakkeskolen 2/12 - 2016 ............................ 37

Center for Uddannelses vurdering af Lille Næstved skole 7/12 - 2016 .............................. 39

Center for Uddannelses vurdering af Susåskolen 12/12 - 2016 ....................................... 41 1

1. Indledning

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. I Næstved Kommune er der for perioden 2014 – 2017 vedtaget en skolepolitik, som beskriver de kommunale visioner for udviklingen af skolevæsenet, og hvordan arbejdet for at nå de nationale målsætninger implementeres i skolernes hverdag.

Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og af den enkelte skole. Herudover indeholder rapporten selve vurderingerne af niveauet samt en beskrivelse af de mål og indsatser, der er for skoleområdet. I vurderingen af den enkelte skole er det beskrevet hvilke indsatser, som skolen skal arbejde specielt med det kommende år.

Kvalitetsrapporten 2016 er primært en opfølgning på resultater af skoleåret 2015-2016. Der er fra 1. august 2016 sket en omorganisering af skolerne fra 17 skoler til 6 nye skoler. Det betyder, at hvor det har været muligt, er resultaterne sammenstillet således, at resultaterne kan danne baggrund for de nye skolers arbejde og fremtidige indsatser.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter.

Derudover er opgørelse af elevfravær medtaget i kvalitetsrapporten, da elevernes femmøde i skolen er en vigtig forudsætning for deres læring.

Hvor ikke andet er oplyst, er tal og grafer i kvalitetsrapporten trukket i Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer.

Det er obligatorisk at anvende oplysningerne i LIS til kvalitetsrapporten.

Hvor ikke andet er oplyst, gælder tallene folkeskolernes elever i almen- og specialklasser. 2

2. Sammenfattende helhedsvurdering

Denne vurdering er foretaget på baggrund af data fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem samt fra Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne. Disse samtaler tager udgangspunkt i data om skolernes resultater, og skolernes vurdering af deres indsatsers effekt for elvernes læring og trivsel.

Næstved Kommunes skolevæsen har siden 2012 arbejdet ud fra en fælles skoleudviklingsmodel. Det har blandt andet understøttet, at folkeskolereformen er implementeret med et tilfredsstillende resultat. Alle parter er dog enige om, at det kræver flere år at opnå det fulde udbytte af reformens mange muligheder, ligesom det faglige løft først på lidt længere sigt vil kunne måles på test- og prøveresultater.

For at sikre en fortsat udvikling med fokus på mål og progression i resultaterne har forvaltningen sammen med skolerne opstillet en 5 måls 2020 plan for skolevæsenet.

Om kvalitet i kerneydelsen og faglige niveau kan det konkluderes:

 At skolerne generelt skal arbejde endnu mere systematisk og databaseret med at højne de faglige resultater

 At 9. kl. prøverne viser en progression over de sidste tre skoleår fra et gennemsnit på 6,4 i 2013/2014 til 6,7 i 2015/2016, hvilket er meget positivt, men dog stadig 0,3 under landsgennemsnittet

 At 9. kl. prøverne viser, at fire af de seks skoler præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. To skoler underpræsterer signifikant. For begge skoler er det ved feedbacksamtalen aftalt, hvordan der skal arbejdes med at forbedre resultaterne, og for Kobberbakkeskolens vedkommende har skolen sammen med forvaltningen iværksat indsats på flere klassetrin.

 At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne og for nogle skolers vedkommende mellem skolens forskellige afdelinger

 At andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne er steget fra 87,6 % til 88,7 %. Det er 2,2 % under landsgennemsnittet, som dog er faldet fra 91,3 % til 90,9

 At andelen af elever i 8. kl. der blev vurderet uddannelsesparat er steget fra 66,0 % i 2015 til 75,7 % i 2016, hvilket er meget positivt

 At der fortsat skal være fokus på at forberede eleverne endnu bedre til valg af ungdomsuddannelse, så de i højere grad kan gennemføre uddannelsen

 At andelen af inkluderede elever er steget, så målet på 92,7 % for 2016 er nået

 At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har

 At skolerne fortsat skal arbejde med elevernes fremmøde

 At medarbejderfraværet er det laveste i 3 skoleår, hvilket er meget positivt

Med til vurderingen hører, at lærerne i Næstved Kommune har en meget høj undervisningsforpligtigelse, hvilket kan have påvirket deres forberedelse af undervisningen.

Endvidere har skolerne i foråret 2016 været igennem en stor omorganisering, hvilket kan have påvirket nogle af resultaterne. 3

2.1 Overordnede indsatser på området

Forvaltningen og skolerne har frem til 2020 en overordnet 5-målsplan for kvalitetsudvikling og drift af hele skolevæsenet. Planen understøttes af den ændrede organisering af skolevæsenet, samt af en igangsat proces med udgangspunkt i øget sammenhængskraft, synergi og holdånd. Der er særlig fokus på at tage ansvar for det samlede skolevæsen og for kommunens samlede interesser.

Fortsat implementering af folkeskolereformen

Folkeskolereformen, skolepolitikken, Mærk Næstved-visionen og direktionens strategiplan har stort fokus på et fagligt løft, der sætter de unge i stand til at gennemføre folkeskolen med større fagligt og personligt udbytte, så eleverne bliver bedre forberedte til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Folkeskolereformens tværgående emner; sproglig udvikling, it og medier, innovation og entreprenørskab samt åben skole skal understøtte positiv undervisningseffekt, inklusion, trivsel og brobygning. Disse tværgående emners bidrag til udviklingen af nye undervisningsformer og en mere varieret skoledag er fortsat under udvikling, og der er iværksat kommunale indsatser på alle områderne.

Den nye digitale platform, Min Uddannelse, der skal medvirke til at effektivisere lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen er i Næstveds skolevæsen obligatorisk fra 1. august 2016. Alle skoler har arbejdet med Min Uddannelse i skoleåret 2015-16, så implementeringer er godt i gang. Når denne platform er helt udviklet, vil det kunne medvirke til både kvalitetsløft og effektivisering.

Kompetenceudvikling

I forbindelse med folkeskolereformen skal der gennemføres et kompetenceløft af såvel ledelserne som de pædagogiske medarbejdere, herunder specifikt fuld dækning af undervisningsfagskompetence for lærerne i 2020, hvilket både er en økonomisk og planlægningsmæssig udfordring.

I foråret 2016 blev 150 ledere, konsulenter, lærere og pædagoger uddannet til læringsagenter i aktionslæring, som et forforløb til det store treårige A.P. Møller projekt fra august 2016 – juni 2019. Et projekt hvor alle ledere, konsulenter, lærere og pædagoger gennem aktionslæring uddannes i klasseledelse, målstyret undervisning og inkluderende/differentieret undervisning.

Inklusion

Inklusion har været og er fortsat en væsentlig udfordring for skolerne både i forhold til kultur, pædagogiske og didaktiske kompetencer, fysiske faciliteter og økonomi. Uddannelse af 50 inklusionslærere har allerede stor betydning for den generelle inklusion på skolerne. Desuden indgår Center for Uddannelse i et tæt samarbejde med såvel Center for Dagtilbud som Center for Børn og Unge.

Ungestrategi - Flere unge i uddannelse og job

For at leve op til formålet om flere unge i uddannelse og job, skal der skabes resultater for og med den unge. Næstved Kommune skal understøtte, at den unge:

1. har optimale betingelser for at komme i videre uddannelse

2. vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang – og gennemfører uddannelsen

4

 

3. kommer i uddannelse eller job, hvis han/hun er blevet ledig

En forudsætning for at skabe resultater for de unge er, at samarbejdet om en koordineret og helhedsorienteret indsats bliver endnu bedre. Det gælder såvel internt i kommunen som med alle de aktører, der findes på ungeområdet.

Økonomisk ansvarlighed og stabilitet

Skoleledelserne og Center for Uddannelse har betydelig fokus på skolernes økonomi, idet denne er udfordret af en lang række forhold. Udfordringerne er først og fremmest fald i antal elever, lave klassekoefficienter samt for nogle skolers vedkommende meget små enheder. Fremadrettet vil den nye organisering af skolerne, det tætte samarbejde i 5 målsnetværket sammen med den forebyggende og målrettede konsulentbistand fra Center for Uddannelse kunne sikre stram økonomistyring.

Implementering af digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategien skal udbredes til alle pædagogiske medarbejdere på skolerne og til elever og forældre. Skolevæsenet er inde i en meget positiv udvikling vedrørende anvendelsen af IT i undervisningen. Lærernes og elevernes motivation er god, men andelen af PC’ er pr. elev vil fortsat være under et vist pres, selv om der vedtaget et ambitiøst budget for udvidelse antallet af PC’er til 2:1. Behovet for fuldstændig digitalisering af undervisningen, hvor alle elever hele tiden har adgang til en PC eller tablet, er helt nødvendig for effektivisering og kvalitetsløft. Der skal derfor sættes fokus på, at eleverne kan medbringe egne computere og tablets. Der skal desuden arbejdes med at kende effekten af digitalisering og brug af digitale værktøjer både i forhold til elevernes læring og effektivisering af lærernes og pædagogernes forberedelsestid.

Kvalitet, faglighed og trivsel

Næstved Kommunes skoler er udfordret på faglig performance.

En forbedret undervisningseffekt, dvs. at skolerne performer over det forventede i de gennemsnitlige karakterer, korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrunde, er et klart mål. Skolerne arbejder ligeledes med at udvikle professionelle læringsfællesskaber med fokus både på elevernes læringsprogression og medarbejdernes egen læring.

Disse ambitiøse mål understøttes af A.P. Møller projektet Læringsløftet og af 2020 målene.

Lærernes høje undervisningsforpligtigelse er delvis en barriere for at øge den faglige performance. Det er lykkedes at sænke det gennemsnitlige undervisningstimetal til 785 timer fra august 2016.

3. Mål og resultatmål

Med folkeskolereformens hensigt om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 5

3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål

De overordnede mål i folkeskolereformen:

Folkeskoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

 Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Resultatmål:

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år

 Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse

 Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år

 Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik

 Folkeskolen skal ruste eleverne således, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse

Politikområdemål:

Implementering af folkeskolereformen

Næstved Kommunes vision for skoleudvikling:

Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt

 Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt

 Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse

De fem mål i 2020-planen for udvikling og drift af Næstved Kommunes skolevæsen

For hvert af de 5 mål er der etableret et netværk bestående af en leder fra hver af de 6 skoler samt en forvaltningskonsulent, der er tovholder. Alle netværk mødes månedlig. Forvaltningen sikrer snitflader mellem de 5 netværk.

Mål 1: Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, som performer (performance måles som et gennemsnit af fagene, dog således at der ikke i nogen fag opnås resultater signifikant under niveau) over det forventelige, dvs.

 Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem UVM’s socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karaktererne ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer

 Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet

Mål 2: Alle skoler har sorte tal på bundlinjen fra skoleåret 15/16 og frem, og alle skoler med akkumuleret merforbrug har afviklet dette senest med udgangen af skoleåret 2016/2017 6

Mål 3: Positiv udvikling i trivsel

 Medarbejderne: Den nye APVs gennemsnitlige score mindskes med 2 % point og de efterfølgende APVs gennemsnitlige score ligeledes 5 % point.

 Eleverne: Trivslen øges med en gennemsnitlig score på 3 % point i hver undersøgelse, for både indskoling og mellemtrin/udskoling.

 Øget fremmøde blandt eleverne til et niveau på minimum 95,3 % i 2015/16 og minimum et niveau på 95,5 % i 2016/17.

 Medarbejderne: Sygefraværet skal nedbringes med 15 procentpoint med udgangen af 2019/20

Mål 4: Andelen af inkluderede elever pr. 1/9 2016 er over 92,7 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % pr. 1/9 2016 til 94,5 % senest pr. 1/9 2020)

Mål 5: Næstved Kommune indfrier 95 % målsætningen for andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette mål indfries ved følgende delmål fra Ungestrategien for Næstved Kommune:

 Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. stiger med 10 procentpoint i 2016-2018 og med 15 procentpoint i 2016-2020

 Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. i folkeskolen stiger med 3 procentpoint i 2016-2018 og med 5 procentpoint i 2016-2020

 Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. i folkeskolen stiger med 10 procentpoint 2016-2018 og med 15 procentpoint i 2016-2020

 Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt 9. eller 10. kl. stiger med 2,5 procentpoint i 2016-2018 og med 5 procentpoint i 2016-2020

4. Resultatoplysninger

Alle resultatoplysninger er hentet fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). LIS er en del af Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesområdet. LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet.

Det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten.

4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver

Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.

Sammenfatning: Resultaterne i de samlede bundne prøver har i den sidste treårige periode ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 6,7 – 7,0 og 7,0. I samme periode har skolerne ligget på henholdsvis 6,4 – 6,5 og 6,7, der er således en progression i skolernes resultater, hvilket er meget positivt.

Det ses af graferne, at der er store forskelle skolerne imellem. I tallene indgår også resultaterne af prøverne i skolernes specialklasser. Ikke alle skoler har specialklasser, og antallet af specialelever varierer fra skole til skole. Dette kan være med til at give den store forskel.

I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også her under landsgennemsnittet. 7

Dansk: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,2 og 0,5 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2015/2016 var det 0,3

Matematik: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,1 og 0,6 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2015/2016 var det 0,2

Resultaterne svinger lidt fra år til år. Det ser ud til at sidste års dyk i forhold til landsgennemsnittet er blevet rettet op i skoleåret 2015/2016.

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse

Data er uden socioøkonomisk reference

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse - 2015/2016

Data er uden socioøkonomisk reference 8

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse

Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt prøve i mindst en af prøverne i dansk.

Data er uden socioøkonomisk reference

Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse – 2015/2016

Data er uden socioøkonomisk reference 9

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse

Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt prøve mindst 1 en af prøverne i matematik.

Data er uden socioøkonomisk reference

Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse – 2015/2016

Data er uden socioøkonomisk reference 10

4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference

Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et forventeligt fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, det betyder, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og at forskellen er statistisk signifikant.

Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, hvor der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

Sammenfatning: Selvom skolerne først er omorganiseret fra den første august 2016 og resultaterne vedrører skoleåret 2015/2016, er det ikke muligt at trække karaktererne med socioøkonomisk reference for de gamle skoler.

Det ses af tabellerne, at fire af de seks skoler præsterer inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole og den enkelte afdeling. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale.

Vedrørende Kobberbakkeskolen iværksætter forvaltningen sammen med skolens ledelse en massiv indsats fra januar 2017 for at højne det faglige niveau på afdeling Sjølund.

Til orientering og sammenligning er tabellen fra sidste års kvalitetsrapport medtaget, da den viser resultaterne over tre år for de gamle skoler. 11

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse 12

Tabel fra sidste kvalitetsrapport 2015:

Tabel fra sidste kvalitetsrapport 2015:

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse

4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik

Indikatoren ’Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik’ beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten.

For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget.

Sammenfatning: Tabellerne viser, at resultatet for Næstved Kommunes skoler fortsat ligger under landsgennemsnittet. Tallene viser, at andelen af elever i Næstved der fik mindst 2 i dansk og matematik er stigende, hvilket er positivt, men at det fortsat er et par procent under landsgennemsnittet. Det betyder, at det i mindre grad lykkes for elever i Næstved at opnå karakteren 2 end i de øvrige kommuner.

Vejlederreform understøtter arbejdet med at gøre elverne klar til en ungdomsuddannelse, idet uddannelsesparathedsvurderingen nu foretages i 8. klasse. Samtidig har Næstved Kommune fra august 2015 iværksat et 3-årigt forsøg med karaktergivning fra 7. klasse for at skærpe elevernes, forældrenes og lærernes opmærksomhed på de faglige krav. Det giver skolerne 2½ 13

år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravet.

år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravet.

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 14

KlassetrinFagDansk, læsningxxxxMatematikxxEngelskxGeografixBiologixFysik/Kemix2. kl.3. kl.4. kl.6. kl.7. kl.8. kl.

4.4 Nationale test

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau.

De konkrete resultater må ikke gengives, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven § 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnit er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler eller kommuner.

De nationale test gennemføres som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne og forvaltningen anvender testresultaterne i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen.

De nationale og kommunale mål er:

•Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test •Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år •Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik

uanset social baggrund skal reduceres år for år

Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten viser på hvilke klassetrin og i hvilke fag, testene skal gennemføres.

Sammenfatning: De nationale test i forhold til målene i læsning og matematik:

De kommunale resultater dækker over store forskelle skolerne imellem. Det kan konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at mindst 80 % af eleverne i Næstved Kommune kan betegnes som gode til at læse og regne i de nationale test. Læsning i 8. klasse ligger tættest på målet.

På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan nedenstående konstateres, når der ses over de seneste tre år:

 I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere er faldet lidt

 I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er steget

 I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere er steget lidt

 I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere steget markant og andelen af de svageste læsere er faldet

15

 

I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever er steget

 I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever er stabilt

De konkrete resultater er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres, men vil blive politisk behandlet i en særskilt lukket sag.

7. Elevfravær

Elevernes fremmøde har i flere år været et politisk fokusområde og skolerne skal fortsat arbejde med at fremme elevernes fremmøde.

Sammenfatning: Det ses af opgørelsen, at det samlede kommunale gennemsnit er lidt højere end landsgennemsnittet. Over de sidste tre skoleår har det været henholdsvis 0,5 % i 2013/2014 og 0,8 % i 2014/2015 og i 2015/2016 over landsgennemsnittet. Sammenholdt med skolernes faglige resultater, kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at samarbejde med elever og forældrene om elevernes fremmøde.

Den enkelte skoles tal dækker over meget store forskelle på de forskellige årgange. Der er således oftest et markant større fravær i udskolingen end i indskolingen.

Tallene vedrørende lovligt og ulovligt fravær kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen og registreringen af, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole.

Ved Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne, gennemgås elevfraværet årgangsvis, og det fremgår af vurderingen af den enkelte skole, om der er behov for specielt fokus. Center for Uddannelse vægter i drøftelsen med skolerne vigtigheden af elevernes samlede fremmøde.

Gennemsnitligt elevfravær over 3 skoleår 16

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2015/2016

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2014/2015 17

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2013/2014

8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse

Med målet om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der med bekendtgørelsen sat langt større fokus på at følge eleverne efter folkeskolen end tidligere. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser eller STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.

Sammenfatning: Det kan ses af graferne, at ca. halvdelen af 9. klasseeleverne går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, dette er noget mere end på landsplan. Dog var andelen i 2015 den laveste i tre år. Ser man på, hvordan uddannelsesstatus er for 9. og 10. klasse 9 måneder efter grundskolen, ligger Næstved Kommune under landsgennemsnittet, som var 93,3 %. Og ser man på status efter 15 måneder ligger Næstved Kommune over landsgennemsnittet, som var 86,6 %.

Det betyder, at det gode samarbejde Næstved Kommune har med ungdomsuddannelserne skal have endnu mere fokus på, hvordan man i fællesskab dels kan forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, sikre at eleverne vælger den uddannelse, der er rigtig for dem og dels, hvordan de kan fastholdes i uddannelsen.

I skolevæsenets 2020 plan er der i mål 5 sat tydelige mål for arbejdet med at indfri målsætningen om at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Næstved Kommune har ligeledes vedtaget en Ungestrategi for indsatsen. 18

Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.

Andel elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse,

pr. ungdomsuddannelse 19

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter grundskolens 9. og 10. klasse

Data for: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 20

Andel af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse

Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. 21

9. Obligatorisk trivselsmåling

Det fremgår af folkeskolereformen, at elevernes trivsel skal øges. Derfor er der indført en national trivselsmåling.

Trivselsmålingen er obligatorisk for alle klasser – fra børnehaveklasse til og med niende klasse inklusiv specialklasser. Fra skoleåret 2015/2016 er det blevet obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling. Men allerede i skoleåret 2014/2015 blev trivselsmålingen gennemført på alle Næstveds skoler, så der allerede nu foreligger resultater for to år.

Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler.

Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse. ’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. ’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. ’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. ’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten.

Sammenfatning: Det er andet år der er gennemført de samme trivselsmålinger på alle skoler. Resultatet viser, at skolerne i Næstved ligger på landsgennemsnittet, og at der stort set ikke er variation skolerne i mellem.

Internt på den enkelte skoler er der naturligvis forskel klasserne imellem. Den enkelte skole kan ’trække’ egne resultater på klasseniveau og ud fra det arbejde med at højne elevernes trivsel. 22

Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer 2015/2016

Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer 2015/2016

Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer i 2 skoleår

Social trivsel 2015/2016 23

Faglig trivsel 2015/2016

Støtte og inspiration i undervisningen 2015/2016 24

Ro og orden 2015/2016

10. Inklusion

Inklusionsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. (Oplysning fra LIS)

Sammenfatning: Tallene viser, at inklusionen er stabil i Næstved Kommunes skoler. Det ses af grafen og tabellen, at Næstved i 2015/2016 ligger 2,6 % under landsgennemsnittet. En af forklaringerne kan være, at der i Næstved er mange anbragte børn fra andre kommuner, og en stor del af disse elever går i et specialtilbud.

Inklusion er et fokusområde som skolerne til stadighed arbejder med. Det er i 2020 planen målet at 94,5 % skal være inkluderede i 2020. Det kommunale delmål målt september 2016 var 92,7 %. Dette delmål er nået. 25

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune)

Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning

Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning

Der har siden sidste kvalitetsrapport været fire klager til Klagenævnet for specialundervisning. Klagerne har vedrørt fire forskellige skoler. To klager har handlet om, at forældre/opholdssted har været uenig i skolens visitation af specialtilbud til eleven. En klage har handlet om placering af en elev på en anden af skolens afdelinger. En klage har handlet om tiltag for en ordblind elev.

Næstved Kommune (skolerne) har fået medhold i tre af klagerne, forældrene har fået medhold i en klage.

12. Kompetencedækning

Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’.

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 26

Sammenfatning: Det fremgår af grafer og tabeller, at Næstved Kommune ligger over landsgennemsnittet, og at der er en stor fremgang i kompetencedækningen. Det er meget positivt, at den store indsats for kompetenceudvikling har virkning på skolerne.

Der er dog stadig behov for en markant efteruddannelsesindsats for at nå op på 100 % undervisningsfagsdækning inden 2020. Tallene viser også, at der er stor forskel fagene imellem, hvilket til dels skyldes, at det har været almindeligt i folkeskolen at forsøge at have så få lærere som muligt til at læse fagene i den enkelte klasse. Det har betydet, at det har været - og til en vis grad stadig er almindeligt, at fx dansklæreren også underviser i kristendom, selvom læreren ikke har undervisningsfag i kristendom.

Endvidere er der også tale om, at nogle fag bestrides af den samme lærer, så det er en udfordring at få fordelingen af opgaverne på skolen til at gå op.

Der forestår således dels en opgave med at fordele opgaverne på skolerne ud fra faglige kompetencer, og dels med at efteruddanne lærerne til de undervisningsfag, hvor skolerne mangler kompetencerne.

Center for Uddannelse har endvidere bedt skolerne om at opdatere registreringen af lærernes kompetencer i administrationssystemerne, når de har været på efteruddannelse, da det er herfra data til statistik hentes.

I 2015/2016 uddannede Næstved Kommune i alt 50 lærere i undervisningsfagene matematik og håndværk/design.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 27

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 28

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2015/16

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2014/15 29

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 2015/16 30

13. Vurdering af de enkelte skoler

Center for Uddannelse gennemfører i efteråret feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte opfølgning på sidste års vurdering af skolens afdelinger samt resultater af årets arbejde. Formålet er ligeledes, at Center for Uddannelse får indsigt i den nye skoles strategier med udgangspunkt i data for indsatser for at nå 2020 målene – herunder indsatser for de enkelte afdelinger.

I samtalen deltager skoleleder, pædagogisk leder, leder med ansvar for 20.2, daglige ledere og SFO-leder. Fra CUD deltager centerchefen og udviklingskonsulenten samt eventuelt andre konsulenter i forhold til relevante punkter på dagsordenen.

Data til samtalen vil blive sendt til skolelederen senest en uge før.

Dagsorden

1. Resultater i forhold til 2020 målene pr. afdeling

Faglighed

A. Sprogvurderinger og revurderinger af elever i børnehaveklasser fra september 2014 + 2015 + 2016

B. Kommunale læsetest i 1. og 3. klasse

C. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

D. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

E. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år

F. Karaktergennemsnittet af afgangsprøverne 2016 skal ligge bedre end forventet, dvs. bedre end i 2015

G. De socioøkonomisk korrigerede afgangsprøveresultater fra 2016 skal vise bedre undervisningseffekt end i 2015

H. Andel af undervisningen der varetages af lærere med undervisningsfag/tilsvarende kompetencer

I. SFO – understøttende undervisning/den rene SFO-tid – andel af elever i SFO I og II – SFO’s andel i opfyldelse af folkeskolereformen og 2020-målene

2. Økonomi

Dette drøftes kun, hvis forbrugsprocenten giver anledning til det

3. Trivsel

J. Elevernes fremmøde

K. Elevernes trivselsundersøgelse skal vise fremgang

L. Undervisningsmiljøvurdering

M. APV

N. Personalets sygefravær

4. Inklusion

O. Skolens bidrag til at andelen af inkluderede elever ligger over 94,5 i Næstved

P. Visitationsprocedure – fra special til almen

Overgang til ungdomsuddannelserne

Q. Overgang til ungdomsuddannelser – 9 og 15 måneder efter endt folkeskole

R. Uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. kl. fra december 2014 og 2015

S. Andelen af elever, der har fået mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2014, 2015 og 2016 – efter 9. kl. og 10. kl.

5. Resultater af øvrige opfølgningspunkter fra CUD’s vurdering af skolen fra 2015

6. Fra resultataftale til skoletaske – viden om skolens læringsledelse

A. Hvordan understøtter skolernes dialogstrukturer viden om data om elevernes progression

B. Hvordan arbejder I formativt med systematisk anvendelsen af data som ledere/ medarbejdere

C. Hvordan understøtter skolernes dialogstrukturer medarbejdernes læring

31

 

D. Hvilke læringseffekter for medarbejdere har ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger

E. Hvordan følger ledelsen medarbejdernes læringsprogression

7. Præsentation af cases

Skolen præsenterer to cases fra to forskellige 2020 mål (mål 1, 3, 4 eller 5)

Casene skal vise dokumenteret fremskridt på en strategisk pædagogisk indsats.

Skolen fremlægger en halv time og derefter en halv time til drøftelse pr. case af skolens læring i forhold til styring, metode og værktøjer.

8. Opsummering af aftaler

Nedenstående vurderinger af skolerne er foretaget på baggrund af en række resultater/data om skolerne og feedbacksamtalen. 32

Center for Uddannelses vurdering af Ellebækskolen 6/12 - 2016

Ellebækskolen er endnu ikke fuldt bemandet i det nye ledelsesteam, hvilket sætter skolen under pres i etableringen af en ny fælles skole, der både skal driftes og udvikles, og hvor en stor andel af medarbejderne har skiftet arbejdsplads i den ny organisering.

I starten af 0.kl. møder kun 76% af eleverne med alderssvarende sproglige kompetencer, men skolen løfter eleverne fint i løbet af skoleåret, så kun 2 ud af 80 børn har ikke alderssvarende sproglige kompetencer ved slutningen af 0.kl.

Ordlæseprøven i 1. kl. ligger på 96,6% sikre læsere på afd. Kildemark og 92,9% på afd. Kalbyris, hvilket er et pænt højt niveau. Desværre er resten af indskolingsresultaterne yderst kritisable med en alt for stor bund af usikre læsere og næsten ingen top. I 3. kl. er niveauet således faldet til 76,8% sikre læsere på afd. Kildemark og 86,4% på afd. Kalbyris. I hele skoleforløbet er procenten af dårlige resultater både i læsning og matematik alt for høj, hvilket betyder, at skolen har negativ undervisningseffekt – dog med et par enkelte positive undtagelser på enkelte klassetrin. Afgangsprøveresultaterne er dykket over de sidste år, så gennemsnittet på afd. Kildemark er 6,4 og på afd. Kalbyris 6,0. Kompetencedækningen er i orden på nær de naturvidenskabelige fag på afd. Kildemark.

I sidste skoleår lå medarbejdernes sygefravær på 5,7, men fraværet er faldet i dette skoleår i forhold til samme tid sidste år, hvilket er glædeligt. APV’en ligger forventeligt i forhold til hvor stor en del af medarbejderne, der har flyttet afdeling i skolefusionen.

Skolen har en høj inklusionsprocent på 92,96, men ledelsen revurderer i øjeblikket kvaliteten af læringsmiljøerne og den rette kompetencedækning i udfordrede klasser set i forhold til den rette inklusion. Der er p.t. mange behandlingsbørn i almenklasserne, hvorfor justeringen fremadrettet kan belaste skolens økonomi. Skolen forventer dog at kunne holde sorte tal på bundlinjen.

Andelen af ikke-uddannelsesparate elever er faldet betydeligt, men der er stadig 26 % på afd. Kildemark og 34% på afd. Kalbyris, der i december 2015 på 8. klassetrin vurderedes ikke-uddannelsesparate. Kun godt 75% af skolens elever i 9. kl. opnår mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver, hvilket er kommunens laveste procentdel, ligesom Ellebækskolens elever er svære at fastholde i ungdomsuddannelserne. Kun 79,6% af eleverne på afd. Kalbyris og 83,3% på afd. Kildemark er fortsat i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

 Skolen skal løfte det faglige niveau generelt og især arbejde med et markant løft af bunden i klasserne. Skolen har iværksat en vifte af tiltag i forhold til det faglige løft, men der skal være særligt ledelsesfokus på læseindsatserne på afd. Kalbyris og med opfølgning på ordblindeindsats og sikring af fornødne IT-rygsækkompetencer hos medarbejdere, elever og forældre

 Elevtrivslen er steget i forhold til sidste år og ligger på det kommunale og nationale gennemsnit. Men elevfremmødet er lavt på 93,54% og kræver ledelsesfokus, ligesom

33

 

skolen bør se nærmere på svarene i trivselsundersøgelsen om elevinddragelse og elevernes lyst til at lære

 Databaserede klassekonferencer og teammøderne skal sikre større viden om elevernes progression, og ledelsen skal gennem undervisningsobservationer og deltagelse i teammøder sikre, at Læringsløftet bliver omsat til kvalitetsløft af medarbejdernes praksis

Venlig hilsen

Lars Nedergaard 34

Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen 14/12 - 2016

Fladsåskolen har med helt ny ledelse på afd. Mogenstrup et nyetableret ledelsesteam, der ikke desto mindre på meget kort tid har løftet trivslen hos både elever og medarbejdere betydeligt og dermed skabt et godt fundament for det faglige løft på skolen.

Sprogvurderingerne er fine og bygger på en lang tradition for god brobygning med børnehaverne. På afd. Mogenstrup møder 91% af eleverne med alderssvarende sproglige kompetencer i 0.kl. og på afd. Korskilde 83%. Målet i Næstved er, at 85% skal møde i 0.kl. med alderssvarende sproglige kompetencer. Afd. Mogenstrup løfter gennem 0. kl. alle de 5 elever, som lå under det alderssvarende niveau, mens afd. Korskilde kun løfter 2 af 4 elever.

Resultaterne i ordlæseprøven i 1. kl. er flotte på afd. Mogenstrup med 98% sikre læsere, mens afd. Korskilde kun har 83% sikre læsere, og i 3. klasses sætningslæseprøve er niveauet alarmerende lavt med kun 54% sikre læsere. Her har afd. Mogenstrup 92,4% sikre læsere. Målet i Næstved er 95% sikre læsere både i 1. og 3. kl. Skolens øvrige faglige resultater ligger lidt under det forventelige – enkelte klassetrin endda signifikant under, og der er for mange resultater, hvor bunden i klasserne er alt for stor, hvorfor skolens ledelse følger alle opfølgningsaftaler på at løfte det faglige niveau på de pågældende klassetrin tæt. Afgangsprøverne har haft store udsving over de seneste år, men ligger i år på 6,2, hvilket også er med en lille negativ undervisningseffekt.

Elevernes fremmøde for skoleåret 2015/16 lå på 93,57% og er for de første fire måneder af dette skoleår steget til 94,33%, hvilket er bedre end fremmødet i de tilsvarende fire måneder sidste skoleår. Elevfremmødet ligger dermed nu på det kommunale niveau. Elevernes trivsel er steget markant – især på afd. Korskilde, hvor trivslen er steget på alle fire parametre: social og faglig trivsel, støtte og inspiration samt på ro og orden – et særdeles tilfredsstillende resultat.

Medarbejdernes fravær lå for skoleåret 2015/16 på 5,8% og er i de første tre måneder af dette skoleår faldet til 3%. Det rene sygefravær er nu mere end halveret sammenlignet med samme måneder sidste år, og for pædagogerne er fraværet faldet endnu mere, hvilket er meget glædeligt. Endelig har skolen arbejdet så godt med arbejdsmiljøet, at den nu har skolevæsenets bedste APV, hvilket er et bemærkelsesværdigt godt løft.

Skolen inkluderer 92,27% af eleverne og forventer at kunne styrke inklusionen yderligere inden for egne rækker med flere forebyggende tiltag.

Uddannelsesparathedsvurderingerne fra december 2015 ligger tilfredsstillende på 18,39% ikke-uddannelsesparate elever. Overgangsprocenten er ligeledes tilfredsstillende, idet andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder ligger på 93,2 for afd. Mogenstrup og på 90% på afd. Korskilde. Andelen af elever, der har fået mindst 02 i både dansk og matematik ligger på 86,1%, hvilket indikerer, at der som tidligere nævnt skal arbejdes fokuseret på at løfte de dårligste resultater i klasserne.

I forhold til økonomi forventer skolen fortsat at have sorte tal på bundlinjen. 35

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

 Arbejdet med at løfte skolens faglige niveau skal tage udgangspunkt i baselinedata og sikre viden om elevernes progression. Med samme formål skal den praksisnære pædagogiske ledelse sikre viden om medarbejdernes professionsfaglige udvikling

 Kompetencedækningen ser generelt tilfredsstillende ud, dog skal der være fokus på, at sikre et bredt og højt naturvidenskabeligt kompetenceniveau

 En udvidet testplan skal sikre hurtig tilpasning og opfølgning på pædagogiske tiltag i forhold til eventuelle dårlige resultater, ligesom ledelsen skal følge op på den formative anvendelse af disse test

Venlig hilsen

Lars Nedergaard 36

Center for Uddannelses vurdering af Holmegaardskolen 30/11 - 2016

Holmegaardskolen er efter flere ledelsesrokader igen et fuldt ledelsesteam, der er godt på vej med at sikre den fornødne stabilitet og tryghed i læringsmiljøerne for elever og medarbejdere med tydelige mål, rammer, og retning for skolens pædagogiske indsatser – omend den økonomiske ramme er under hårdt pres.

På afd. Holme Olstrup er eleverne sprogvurderet allerede i starten af førskolen i april, og der er etableret et tæt samarbejde mellem førskole-pædagoger, SFO og børnehaveklasselærer, der har betydet, at hele 93% af eleverne placerer sig i "generel indsats", hvilket betyder, at de har alderssvarende sproglige kompetencer. I børnehaveklassen er de øvrige elever på nær et barn løftet til alderssvarende sprogligt niveau. Dette er meget tilfredsstillende og over kommunens mål på 85%. Afd. Fensmark har 79% i "generel indsats", men er i gang med øget brobygningstiltag med områdelederen for børnehaverne i Fensmark.

Skolens læseresultater er ikke tilfredsstillende, og der er en meget stor andel usikre læsere i hele skoleforløbet. De øvrige faglige resultater ligger tilfredsstillende, og skolen præsterer forventeligt på nær enkelte matematik og fysik/kemi-resultater. Karaktergennemsnittet for afgangsprøverne på afd. Fensmark er 6,6 og for afd. Toksværd 6,1.

Elevernes fremmøde ligger pænt på 95%, dog ligger det ulovlige fravær højt på 19%. Medarbejderfraværet er højt, men skolen har gode indsatser for at styrke fremmøde og arbejdsmiljø.

Skolen har løftet inklusionsopgaven godt og inkluderer 93% af eleverne – og der arbejdes fortsat med konkrete tiltag for almen- og specialklasser for at styrke de gode inkluderende løsninger.

Procenten af ikke-uddannelsesparate er faldet pænt fra 33,17% til 22,99%, og skolen har en tilfredsstillende andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Der er dog alt for få elever: 80% fra afd. Toksværd og 84% fra afd. Fensmark, der har klaret 02-kravet i dansk og matematik

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

Formaliseret brobygningssamarbejde med børnehaverne og de gode erfaringer med sprogligt fokus i førskolen skal sikre stabile og høje sprogvurderinger

 Skolen skal tilrettelægge fokuserede læseindsatser og skarp opfølgning på at løfte det store antal usikre læsere i hele skoleforløbet. Ligeledes for enkelte matematik- og fysik-indsatser

 Den databaserede læringsledelse styrkes gennem læringskonferencer med udgangspunkt i testresultater. Skriftlige opfølgningsplaner og gentestning skal sikre viden om tilfredsstillende progression for alle elever. Ordblindeindsatsen styrkes.

 Læringsløftet med uddannelse og træning af læringsagenter samt kurser og feedback til medarbejderne fra UCSJ skal styrke kvaliteten af undervisningen og give øget viden om elevernes og medarbejdernes læring

Venlig hilsen

Lars Nedergaard 37

Center for Uddannelses vurdering af Kobberbakkeskolen 2/12 - 2016

På Kobberbakkeskolen skal de forskellige afdelinger og specialområder levere kommunens mest varierede og komplekse pædagogiske ydelser. Med mange nye ledere i ledelsesteamet er skolen nu godt på vej med fælles strategier til at løfte det faglige niveau for en samlet skole. Forventninger til tydelig og synlig ledelse, til krav om viden om faglig progression, inklusion og trivsel samt til klar og styrket kommunikation er nogle af de indsatser, der adresseres i skolens nye inklusions- og trivselsstrategier.

Skolens faglige niveau er ikke tilfredsstillende, hvorfor skolen bl.a. har indført to årlige data-baserede klassekonferencer for dansk og matematik, øget vejlederfunktion i forhold til fagligt løft og udvidet testplan – som alt i alt skal sikre større viden om elevernes progression og undervisningens resultater.

Sprogvurderingerne på afd. Sct. Jørgens og Rønnebæk er tilfredsstillende på henholdsvis 80 og 84% med aldersvarende sproglige kompetencer (generel indsats), og de løfter tæt på 100% af eleverne i børnehaveklassen. Det sker ikke på Sydbyafdelingen, der har 68% i generel indsats i begyndelsen af børnehaveklassen og løfter 17 af 25 elever i løbet af skoleåret.

Læseresultaterne i 1. kl. er gode på afd. Rønnebæk med 94% sikre læsere – afd. Sydby har 78 og Sct. Jørgens har 88%. På 3. klassetrin præsterer alle afdelinger fint. På de øvrige faglige resultater løfter skolen forventeligt, på nær afd. Sydby, der har negativ undervisningseffekt. Generelt er bunden i klasserne for stor og toppen meget lille. I matematik er bunden på afd. Rønnebæk og Sydby endda meget stor. Karaktergennemsnittet for folkeskolens prøver ligger på afd. Sct. Jørgens på 6,5 og på afd. Sjølund på 6,1, hvilket er i underkanten af det forventelige. Kompetencedækningen på afd. Sydby ligger lavt på 64,3%.

Kobberbakkeskolens elever har en fremmødeprocent på 93,43 – lidt bedre end sidste år, men ikke tilfredsstillende. Afd. Rønnebæk og Sct. Jørgens ligger pænt, men på afd. Sjølund og Sydby møder eleverne kun frem til 92% af undervisningen. Medarbejdernes sygefravær ligger højt.

Skolen inkluderer 91,81% af eleverne, men forventer maj 2017 at nå deres mål på 94%. Antallet af ikke-uddannelsesparate er faldet fra 39,72% til 28,37% og forventes forsat at falde. På afd. Sct. Jørgens honorerer 92,4% af eleverne 02-kravet i både dansk og matematik, hvilket er fint og over det kommunale niveau på 88,2%. På afd. Sjølund er det 86,4%. Fra begge afdelinger er antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9.kl. meget højt – 98,4% fra afd. Sct. Jørgens og 90,2% fra afd. Sjølund.

Skolen forventer at kunne holde sorte tal på bundlinjen.

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

Skolen skal både på den korte bane og lange bane sikre et løft af de faglige resultater, så antallet af dårlige læse- og matematikresultater bliver færre og andelen af de allerdygtigste elever bliver større

 Et godt brobygningssamarbejde med børnehavernes områdeleder og vidensdeling af gode erfaringer med sprogligt fokus skal sikre stabile og høje sprogvurderinger

38

 

Eleverne trives godt – dog er der grund til at fokusere på social trivsel på afd. Sydby og på faglig trivsel i forhold til elevinddragelse på afd. Sjølund

 Skolen skal have fokus på, at arbejdsmiljøet hos medarbejderne, særligt på afd. Sjølund og afd. Sydby forbedres markant over det næste halve år via målrettede indsatser

Venlig hilsen

Lars Nedergaard 39

Center for Uddannelses vurdering af Lille Næstved skole 7/12 - 2016

Lille Næstved skoles mål er at mindske diversiteten mellem de seks afdelinger og samtidig holde det høje faglige niveau, så skolen samlet opnår bedre faglige resultater. Det betyder prioriteret ledelsesfokus og opfølgning på at løfte de dårligste resultater.

Andelen af elever, der møder med alderssvarende sproglige kompetencer i 0.kl. er ikke tilfredsstillende. Næstved kommunes mål er, at 85% af eleverne skal placere sig i "generel indsats" i sprogvurderingerne, med for afd. Sandved er det 58%, på afd. Hyllinge 58%, på afd. Fuglebjerg 69%, på afd. Karrebækvej 81% og på afd. Herlufsholmvej 90%. Alle afdelinger løfter dog eleverne godt og tilfredsstillende i løbet af 0. kl.

Læseresultaterne i ordlæseprøven i 1. kl. er pæne på alle fire gamle skoler i den nye Lille Næstved skole. Hyllinge og Karrebæk har 100% sikre læsere, Lille Næstved har 97% og Borup Ris har 89%. Det samme kan man ikke sige om resultaterne i 3. klasses sætningslæseprøve, hvor Borup Ris kun har 69% sikre læsere, Hyllinge 86%, Karrebæk 87% og Lille Næstved 95%. 95% sikre læsere er et fint resultat, men set i forhold til , ar årgangen havde 100% sikre læsere, da de gik i 1. kl., er det en tilbagegang.

De øvrige faglige resultater har tilsvarende store udsving, hvor gamle Lille Næstved skole leverer gode resultater med positiv undervisningseffekt – de fleste endda signifikant positive, mens Borup Ris og Karrebæk underpræsterer og har en alt for stor bund i klasserne og nærmest ingen top. Hyllinge leverer tilfredsstillende, men har dog flere klassetrin, hvor bunden i læseresultaterne er alt for stor. Afgangsprøvernes karaktergennemsnit ligger på gamle Lille Næstved skole på 7,7 og på Borup Ris på 6,0 – begge skoler med store udsving over de seneste år, men dog med stigende tendens. Det nationale gennemsnit er nu på 7,1 og det kommunale på 6,6. Der er igangsat indsatser med leder- og vejlederopfølgning på alle dårlige resultater.

Et eksempel på dygtigt fokuseret opfølgningsarbejde fra Borup Ris viser, at standpunkts-karakterer for 9.kl. er steget med over et karakterpoint, at 95% af de 70% ikke-uddannelses-parate fra 8. kl. i december 2015 er løftet i 9.kl., og de nyeste tal for ikke-uddannelsesparate på nuværende 8. klassetrin er mere end halveret.

Elevernes fremmøde lå for skoleåret 2015/16 på 94,14% - og desværre med faldende tendens for dette skoleår. Elevernes trivselsmåling viser, at eleverne på Hyllinge trives særdeles godt. Målingerne viser fremgang på alle fire parametre: faglig og social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Det er gået den modsatte retning på Borup Ris og Karrebæk, hvor der er grund til at se dybere på alle svarene for at sikre bedre klasseledelse og læringsmiljø.

Skolens APV er god og viser fremgang. Medarbejderne er glade for ledelsen, og der er skabt retning og tryghed. Skolen havde i 2015/16 et medarbejdersygefravær på 5,1, men med markante udsving, hvor afd. Fuglebjerg lå på 14,1%. Sygefraværet ser i dette skoleår ud til at være halveret (på nær afd. Sandved), hvilket er utrolig flot. Pædagogerne er på afd. Karrebæk og Sandved er markant mere syge end lærerne. 40

Skolens nuværende inklusionsprocent på 92,23, som er under det kommunale mål på 92,7, er udtryk for en ledelsens aktuelle indsats for at sikre funktionelle læringsmiljøer i alle klasser. Alle 20.2 indsatser, skolens samlede kompetencer og muligheder for yderligere kompetenceoptimering på området gennemgås og retænkes med henblik på at balancere den rette inklusion.

Uddannelsesparathedsvurderingerne ligger pænt på 16,81 på gamle Lille Næstved skole, men på 70,83 på Borup Ris. Tallene er december 2015, og af ovennævnte fremgår, hvilket læringsløft, der siden er sket for eleverne.

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, ligger højt på 92,7 for afd. Lille Næstved, der ud over at have samarbejde om talentforløb med Næstved Gymnasium nu også har det med ZBC til gavn for en bredere skare af eleverne. På afd. Fuglebjerg er overgangsprocenten på 78,4, hvilket er kommunens laveste, hvorfor skolen har styrket sit samarbejde med UU om øget praktik og viden om erhvervsuddannelser. Samtidig styrkes kurser i brug af IT-rygsæk for elever, personale og forældre, ligesom medarbejderne er en del af Læringsløftets kompetenceudvikling i målstyret undervisning og klasseledelse.

Skolen forventer fortsat at præstere sorte tal på bundlinjen..

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

 Der er behov for øget brobygning i samarbejde med børnehavernes områdeleder

 Skolen forventes at arbejde formativt med systematisk anvendelse af data og dermed styrke sin viden om elevernes og medarbejdernes progression – herunder at arbejde på, at procenten af de allerdygtigste eksisterer i alle klasser og stiger samt følge skarpt op på at løfte de dårligste resultater

 Kompetencedækningen viser, at skolen bør have forøget fokus på, at alle klassetrin har lærere med undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer

 Der er behov for ledelsesfokus på at øge elevernes fremmøde og på opfølgning på elevernes trivselsundersøgelse – særligt på afd. Karrebæk og på gamle Borup Ris skole med hensyn til at sikre god klasseledelse og gode læringsmiljøer for eleverne – også med hensyn til øget elevinddragelse

Venlig hilsen

Lars Nedergaard 41

Center for Uddannelses vurdering af Susåskolen 12/12 - 2016

Med en fireårig pædagogisk strategi for udvikling af suveræn undervisning og læring har Susåskolens ledelsesteam klart defineret det høje ambitionsniveau. Ambitioner, der allerede nu bliver fulgt dygtigt til dørs af relevant evidensindsamling og dataanalyser om kerneopgaven og skolens nye struktur. Der er sat klare rammer for at optimere medarbejdernes professionsfaglige læring og vidensdeling i de pædagogiske fællesskaber på tværs af afdelingerne i den nye skole, så mødestruktur og andre dialogfora i høj grad kommer til at handle om didaktik og resultater af kerneopgaven.

Sprogvurderingerne for afd. Holsted og Herlufmagle er fine med henholdsvis 92% og 97% elever, der møder med alderssvarende sproglige kompetencer i 0.kl. Det er de ikke for afd. Glumsø, hvor kun 64% af eleverne har alderssvarende sproglige kompetencer. For alle afdelinger gælder, at vurderingerne ligger bedre end sidste år, og at afdelingerne løfter eleverne godt, så kun 8 elever ud af 164 stadig har brug for fokuseret indsats – og det får de.

Læseresultaterne i ordlæseprøven i 1. kl. er flotte på alle afdelinger. 98% sikre læsere på afd. Holsted og afd. Glumsø og 97% på afd. Herlufmagle. I sætningslæseprøven i 3. kl. falder niveauet lidt til 87% sikre læsere på afd. Herlufmagle, 90% på afd. Holsted og 94% på afd. Glumsø.

De øvrige faglige resultater er tilfredsstillende – afd. Glumsø og Herlufmagle dog med en lille, men ikke signifikant negativ undervisningseffekt. Disse afdelinger har endvidere enkelte markante udsving i resultaterne, hvor andelen af de allerdygtigste elever er for lille og bunden er for stor, hvorfor skolen har iværksat særlige indsatser og opfølgninger.

Afgangsprøvernes karaktergennemsnit for alle tre afdelinger har været svagt stigende år for år og ligger nu over eller på landsgennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende. Afd. Holsted på 7,1, afd. Glumsø på 7,2 og afd. Herlufmagle på 7,0. Det kommunale gennemsnit ligger til sammenligning på 6,6.

Elevernes fremmøde for skoleåret 2015/16 lå på 94,52% og er for de første fire måneder af dette skoleår steget til 95,13%, hvilket er bedre end fremmødet i de tilsvarende fire måneder sidste skoleår. Elevernes trivsel er ligeledes i fremgang og ligger nu på det kommunale og nationale niveau – især på afd. Holsted og afd. Herlufmagle er der fremgang at spore.

Medarbejdernes sygefravær ligger højt på 7,4% for skoleåret 2015/16 – især afd. Glumsø havde et stort fravær på 10,3%. Tilsyneladende er fraværet mindsket i de første måneder sammenlignet med samme måneder sidste år, hvilket er positivt, men det ligger stadig højt.

Skolens inklusionsprocent ligger højt på 95,36% og understøttes af en palette af strategiske tiltag, der fortsat styrker medarbejdernes inklusionskompetencer og sikrer kvalitet og vidensdeling i læringsmiljøerne.

Uddannelsesparathedsvurderingerne fra december 2015 ligger pænt på 11,11% ikke-uddannelsesparate elever på afd. Holsted og 13,56% på afd. Glumsø, men er høje for afd. Herlufmagle med 28,57%, hvilket er over det kommunale gennemsnit på 24,27. 42

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, ligger højt på 96,5 for afd. Holsted, på 88,5% på afd. Herlufmagle, hvilket er på det kommunale gennemsnit, og på 85,7% på afd. Glumsø. Andelen af elever, der har fået mindst 02 i både dansk og matematik er højt på alle afdelinger: afd. Holsted 94,1%, afd. Glumsø 97,6% og afd. Herlufmagle 91,4%.

Skolen forventer fortsat at præstere sorte tal på bundlinjen.

Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med:

 Når skolens gode analysearbejde af sprogvurderingerne anvendes i samarbejdet med børnehaverne, bør der også være fokus på at mindske antallet af børn med udsat skolestart

 Ledelsen skal sikre, at den formative anvendelse af test også har fokus på at styrke andelen af de allerdygtigste elever, herunder arbejdet med øget læsehastighed

 Skolen har tydelige mål og indsatser for at fremme innovative processer og entreprenørskab og bør derfor medtænke dette i en bredere brobygning med ungdomsuddannelserne

 Fokuseret indsats på at nedbringe medarbejderfraværet – især for lærerne

Venlig hilsen

Lars Nedergaard

 

 

Bilag til sag nr. 86:

 

____________________________________________________________________________________

Princip N

Principper for arbejdet med tosprogede elever.

Undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) har til formål at understøtte integrationen af tosprogede elever i såvel skolen som samfundet.

Tosprogede elever, der ved de nationale tests opnår resultater under middel tilbydes undervisning i DSA. Hvis en tosproget elevs primærlærere vurderer, at der er et behov herfor kan eleven ligeledes tilbydes undervisning i DSA.

Eleverne tilbydes undervisning i forløb og holdvis, og placeringen aftales mellem DSA-lærerne og klasselærerne. Undervisningen kan foregå gennem et helt skoleår eller være tilrettelagt som kortere kursusforløb. Undervisningen kan foregå udenfor klassen.

Undervisningens indhold målrettes den enkelte elevs behov og kan bl.a. indeholde:

 fagspecifikke emner

 samfundstemaer

 en uddybning af det stof, der arbejdes med i elevens stamklasse

Undervisningens tilrettelægges med stor vægt på, at eleverne får mulighed for at være sprogligt aktive.

Vedtaget i skolebestyrelsen XX 2016

 

____________________________________________________________________________________

Princip E

Principper for klassedannelse

Principperne tager udgangspunkt i Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Næstved. Her er nedenstående organisering beskrevet i bilag 3.

 Klassedannelse foretages før 0. årgang med henblik på skoleforløbet, indtil overbygningen, hvor eleverne samles i Fensmark fra 7. til 9. klasse. På 7. årgang foretages en ny klassedannelse, når eleverne samles i Fensmark. Alle klasser indgår i den nye klassedannelse, som tager hensyn til de forskellige faktorer, som indgår i principper for klassedannelse.

 I klassedannelsen på 0. årgang tages der hensyn til den korteste og mest sikre skolevej.

 Hvis der ved skolestart på 0. klassetrin ikke er eleverne nok til at oprette økonomisk bæredygtige klasser på en af skolens afdelinger, så drøfter skolens ledelse og skolebestyrelse, om der skal søges om tilladelse til at flytte elever til eller fra en af de andre afdelinger.

 Der kan i skoleforløbet foretages ny klassedannelse begrundet i:

o Ændring i elevtallet på årgangen.

Skolens ledelse og skolebestyrelsen drøfter i det konkrete tilfælde, om der skal søges tilladelse til at flytte elever til en af skolens andre afdelinger.

o Pædagogiske grunde i en enkelt klasse eller på årgangen.

Forud for beslutning om ny klassedannelse af pædagogiske grunde skal der i klassen eller på årgangen være arbejdet med forskellige løsninger – f.eks. gennem AKT og inddragelse af elever og forældre. En problemstilling i en enkelt klasse kan få indflydelse på klassedannelse for hele årgangen.

Forslag til procedure ved fornyet klassedannelse i skoleforløbet:

Alle klasser på årgangen indgår i ny klassedannelse.

Lærernes rådgivning lægges til grund for klassedannelsen. Den endelige beslutning foretages af ledelsen.

Der tilstræbes en lige fordeling af eleverne med hensyn til faglighed, sociale relationer og køn.

Forældrene orienteres forud for ny klassedannelse.

Eleverne får som udgangspunkt mulighed for at vælge fra 2 til 4 elever, som de ønsker at komme i klasse med. Ved klassedannelsen forsøges mindst det ene ønske imødekommet.

Såfremt det for en elev ikke er muligt at imødekomme mindst det ene ønske optages kontakt til eleven.

Den nye klassedannelse meddeles i Forældreintra i form af et informationsbrev, som fremsendes til hver enkelt forælder.

Vedtaget i skolebestyrelsen XX 2016

 

 

Bilag til sag nr. 87:

 

FORRETNINGSORDEN FOR HOLMEGAARDSKOLENS

SKOLEBESTYRELSE

1.

Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 3 medarbejderrepræsentanter og 3

elevrepræsentanter.

2.

Skolebestyrelsen vælger blandt de forældrevalgte medlemmer en formand og en

næstformand. Disse valg gælder for 2 år ad gangen fra 1. august. Formanden leder møderne og erstattes ved forfald af næstformanden.

3.

I skolebestyrelsens møder deltager uden stemmeret skolelederen og afdelingsledere.

Ledelsen varetager skolebestyrelsens sekretærfunktion.

4.

Såfremt det findes hensigtsmæssigt kan interessenter inviteres til skolebestyrelsesmøder i forbindelse med behandling af specielle sager.

5.

Skolebestyrelsen afholder ordinært møde i den 3. uge i hver måned skiftevis på tirsdage, onsdage og torsdage, såfremt det ikke er helligdage eller tilsikret fridage. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden eller 4 af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Formanden samler input fra skolebestyrelsen og fastsætter dagsorden i samråd med skolelederen. Dagsorden udsendes 1 uge før mødet med eventuelle bilag til skolebestyrelsesmedlemmer.

Hastesager kan – uden at være optaget på dagsordenen – behandles, såfremt bestyrelsen accepterer dette. Enhver sag kan, såfremt 2 medlemmer ønsker dette, udskydes til

behandling ved næste møde med begrundelse i manglende belysning af sagens indhold

og oplysning om hvilke forhold, der ønskes belyst yderligere. Ingen sag kan udsættes

mere end én gang med denne begrundelse, med mindre den samlede bestyrelse er enig

heri.

På alle ordinære møder skal dagsordenen indeholde meddelelser fra formanden,

ledelsen, medarbejder- og elevrepræsentanter og udvalg. Økonomistatus udleveres hver måned.

Ved længerevarende (mere end to gange) forfald finder den enkelte selv suppleant og meddeler formanden eller skolens kontor om forfaldet.

6.

Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når 7 eller flere af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

7.

Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes via underskrift af de

medlemmer, som har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser

tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger til andre

myndigheder. Referatet sendes ud til medlemmerne af skolebestyrelsen. Hvis ikke er nogen indvendinger er til referatet efter tre hverdage fra udsendelsen af referatet, så offentliggøres referatet på Intra. Ved indvendinger godkendes referatet på det førstkommende møde i skolebestyrelsen.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøderne offentliggøres på skolens Intra og lægges på skolens hjemmeside.

8.

Skolebestyrelsen udøver kun sin virksomhed i møder, med mindre andet er besluttet af

skolebestyrelsen f.eks. ved delegation til formanden eller et andet medlem. Intet medlem kan alene udøve skolebestyrelsens beføjelser.

Formanden, eller i dennes fravær næstformanden, er berettiget til at ekspedere presserende sager af forvaltningsmæssig karakter. Bestyrelsen orienteres efterfølgende via mail.

9.

Skolebestyrelsen fungerer i et og alt efter de til enhver tid gældende love,

bekendtgørelser, cirkulærer og andre bestemmelser fra undervisningsministeriet og

byrådet.

10.

Skolens ledelse drager omsorg for udførelse af trufne beslutninger.

11.

Tvivl om bestyrelsens beføjelser og kompetencer kan forelægges byrådet.

Bemærkning: Dette punkt skal ikke være i vores forretningsorden, da det strider mod Folkeskolelovens bestemmelser - §44.

Vedtaget i skolebestyrelsen den 20. september 2016.