____________________________________________________________________________________

Princip J

 

 

Principper for skolens samarbejde med sponsorer

 

 

Skolen skal stille passende undervisningsmaterialer og rammer til rådighed for skolens elever og medarbejdere. Jævnfør princip om brugerbetaling.

 

Et samarbejde med en sponsor kan komme på tale, når hensigten er at skabe muligheder udover det basale for enten yderligere undervisningsmaterialer eller ændrede rammer. Dog må samarbejdet mellem sponsor og skole ikke gribe ind i og få forstyrrende virkning på lærernes valg af undervisningens indhold eller undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Det skal sikres, at en sponsors produkter ikke strider mod skolens grundlæggende værdier og principper.

 

Følgende principper skal iagttages ved samarbejde med en sponsor:

 

  1. Ovenstående udgangspunkt må ikke tilsidesættes
     
  2. Gaven skal være ønsket af skolen og godkendt af ledelsen
     
  3. Gaven er til skolen, der overtager ejerskabet
     
  4. Sponsor kan ikke stille krav om bestemte modydelser
     
  5. Skolebestyrelsen godkender de enkelte sponsor aftaler

 

Vedtaget i skolebestyrelsen den 12. oktober 2016